Hårvitaminer
Hårvitaminer og hårtab
Først til det store spørgsmål; findes der hårvitaminer der virker? Både ja og nej. Vitaminer og mineraler er gode for sundt hår. Mangel på disse kan i nogle tilfælde føre til hårtab eller dårligere hårkvalitet.
Det er dog sjældent, man lider af mangel på næringsstoffer, da næsten al den mad, man indtager, indeholder de vitaminer og mineraler, man har brug for. Så hvis du spiser en alsidig og varieret kost, vil hårvitaminer ikke give dig øget hårvækst.
Har du derimod fået konstateret mangel på for eksempel jern eller zink, er der hårvitaminer, der virker mod hårtab.