Zara fik en øjenbrynstransplantation hos os i 2014. Hun var ikke helt tilfreds med resultatet og kontaktede os så igen for at høre om det på nogen måde kunne løses. Vi bookede en øjenbrynskorrektion til hende for at rette formen.
Første gang Zara kontaktede os på Nordic Hair Clinic, var fordi hendes øjenbrynshår var holdt op med at vokse.
– Da jeg var yngre, plukkede jeg mine øjenbryn. Jeg havde plukket så meget, at der slet ikke voksede hår i siderne mere. Jeg havde kun halvdelen af mine øjenbryn tilbage. Jeg Googlede lidt rundt for at se, hvad man kunne gøre, og så fandt jeg Nordic Hair Clinic, fortæller Zara.
Det er almindeligt, at der kommer folk til os, som har overplukket hårsækkene i øjenbrynene, da de var unge og det resulterer i, at hårsækken bliver ødelagt og derfor ikke kan producere flere hår.
Flytter håret fra nakken til øjenbrynene
Ved konsultationen drøftede vi, om det var muligt at lave en øjenbrynstransplantation på Zara.
Ved øjenbrynstransplantation tages som ved en almindelig hårtransplantation med FUE-metoden hårsække fra donationsområdet i nakken og transplanteres til øjenbrynene.
Risikoen ved øjenbrynstransplantation er dog, at hårstrå kan vokse lidt skævt ud, fordi hårsækken fra nakken ofte ikke følger samme vækstretning, som øjenbrynene gør naturligt. Derudover skal håret klippes, fordi håret på hovedet vokser med en anden hastighed end håret, du har på øjenbrynene.
– Vi bookede en tid til at lave en transplantation på øjenbrynene. Efter indgrebet var det meget hævet, men ellers gik helingen godt. Hårene var dog ret spredte, da de voksede ud. De voksede udad i stedet for at vokse naturligt til siderne. Jeg brugte øjenbrynsgel, og jeg vidste, at de ville vokse længere end de andre øjenbrynshår, men at holde dem i orden, så de ikke spredte sig, var det sværeste. Det tog meget energi for mig at ordne mine øjenbryn hele tiden, fortæller Zara.
Øjenbrynskorrektion for at rette formen
Zara var ikke tilfreds med resultatet, og der gik mange år, før hun følte, at hun ville gøre noget ved det. Hendes hårtab efter graviditet lagde de fleste hår ned, men der var et par hår tilbage, der stak ud.
Hun kontaktede igen klinikken, og efter en hurtig konsultation kom vi frem til, at en øjenbrynskorrektion var passende til det resultat, som Zara søgte. Med et mikrobor borede vi rundt om hårsækkene, som Zara ville fjerne, og plukkede dem ud.
– Jeg er meget glad, som det er nu. Nu har jeg ligesom øjenbryn. Meget tilfreds med behandlingen og hvordan det blev løst. Først følte jeg mig lidt ængstelig, da jeg kontaktede klinikken igen, fordi jeg ikke var tilfreds med, hvordan det blev. Men jeg synes, at både Mats og Maggie reagerede rigtig godt, og nu bagefter har Maggie fulgt op med mig for at se, hvordan jeg synes det er blevet nu. Jeg syntes, det var fantastisk og det føltes meget trygt og professionelt, siger Zara.