Hasnaa, 32 år
For 6 år siden tabte Hasnaa meget hår og fik hårtab efter sin graviditet, efter hun fik sit tredje barn, og derefter er håret ikke kommet igen. Hun har prøvet adskillige mediciner og vitaminer, som ikke har givet resultater. Hun henvendte sig til os på Nordic Hair Clinic for at få hjælp, og blev derefter anbefalet at få en hårtransplantation.
Efter Hasnaas tredje graviditet begyndte hun at tabe meget hår. Hun googlede for at finde en løsning på hårtab og testede adskillige mediciner samt vitaminer uden resultater. Da hun googlede, fandt hun frem til behandlingen PRP, en behandling, der hjælper mod hårtab og tyndere hår, og som Nordic Hair Clinic tilbyder.
Hasnaa bookede en konsultation og mødtes med hårspecialisten Maggie. Maggie foretog en grundig undersøgelse af Hasnaas hår og kunne konstatere, at en behandling med PRP ikke ville hjælpe hende. For at genvinde og få fyldigere hår, skulle Hasnaa have en hårtransplantation.
– Det føltes lidt skræmmende og mærkeligt, da Maggie fortalte om hårtransplantation, jeg kendte ikke til det før. Da jeg kom hjem googlede jeg og fik mere information om proceduren. Men jeg var så træt af alle de vitaminer og mediciner, som jeg tidligere havde prøvet uden resultater, så jeg besluttede mig for at få en hårtransplantation, fortæller Hasnaa.
Proceduren
– Det var lidt hårdt, da jeg sov dårligt natten før, men jeg føler stadig, at indgrebet gik godt. Det gjorde ikke ondt, og jeg mærkede ingen smerter, jeg faldt i søvn, så sygeplejerskerne måtte vække mig, når jeg ville vende mig om, siger Hasnaa og griner.
Efter proceduren skal Hasnaa tage det roligt og hvile sig. Hun skal tage det roligt, når hun bader og reder hår, og undgå huer og kasketter de første par dage. Hasnaa skal også undgå solen og at træne i to uger. Hun håber og tror, at slutresultatet bliver rigtig flot.