Mikrokamera

Mikrokamera

For at kunne studere dine hårsække i detaljer, bruger vi et mikrokamera.

Vi sammenligner området i nakken – hvor du normalt ikke har noget hårtab – med hvordan det ser ud på toppen af hovedet.

Vi får så et slags før og efter billede af dit hårtab. Hvis der f.eks. vokser tre hårsække i hvert graft i nakken (gruppe af hårsække) samtidig med, at der kun vokser en hårsæk per graft på toppen af hovedet, ser vi hvordan dit hårtab opfører sig.

Mikrokameraet hjælper os med at forstå, hvordan hårvæksten så ud, før hårtabet begyndte.

Alt hårtab er nemlig ikke så tydeligt, at vi kan se det med det blotte øje. Vi kan heller ikke se, hvor tykke eller pigmenterede hårstråene er. Et mikrokamera er som et lille mikroskop, vi forbinder til computerskærmen. Når de bruges til at undersøge hår, bliver alle detaljer tydelige.

Vi har forskellige linser til mikrokameraet, som hver især forstørrer forskelligt; 50, 100 eller 200 gange. Hvilken linse vi bruger afhænger af, hvad vi vil kigge efter.

Vi vil måske fokusere specielt på en hårsæk, som vi har mistanke om er misdannet – så kræves der en høj forstørrelse. Ligeledes hvis vi vil se om hårrødderne er buede. Skal vi derimod bare skabe overblik, er 50-linserne at foretrække.

Mikrokamera og konsultationer

Mikrokameraet er en grundlæggende del af vores konsultationer. Det er nødvendigt for at kunne foretage en vurdering af omfanget af dit hårtab og at stille en diagnose.

Først når vi har skabt et helhedsbillede, kan vi foreslå en behandling. Hvis hårtabet er meget aggressivt, og du er ung, kan vi endda vurdere, at du ikke er tjent med PRP.

I de tilfælde mener vi, at de positive effekter af PRP ikke hjælper. Så anbefaler vi, at du sparer dine penge og undlader behandling eller begynder at tænke på en hårtransplantation i stedet for.

Vil du se et mikrokamera med dine egne øjne? Måske endda få dit hår undersøgt? Kom forbi os til en gratis konsultation for at finde ud af, hvordan dit hår har det!

Book en gratis konsultation

Vores kunder har ordet