Kromosomerne sidder i par. Hvilket gen (mor eller far) de vil bruge afhænger af, om deres gener er dominerende (F) eller recessive (f). Vi laver krydsskemaer for at se fordelingen. Hvis man har to faldende recessive (ff) eller to dominante dispositioner i kromosomet, kaldes de homozygote – hvis de har én dominant og én recessiv, kaldes det heterozygot genpar.
Fregner
Fregner har et dominerende anlæg (F). En far, der har F/F (han har fregner), og en mor, der har f/f, får børn med fregner. Hvis vi laver et krydsskema, ser vi 4 stykker F/f.
Eksempel: hvis både mor og far har F/f, vil 3 ud af 4 børn få fregner, mens det fjerde barn ikke får fregner. I et krydsskema ser vi, at der er 75% chance for, at deres børn får fregner.
Disposition
En disposition kan skyldes flere gener og så kan der være mange variationer af farver, ikke kun sort eller hvid. Miljøet spiller også en rolle. I huden er der masser af farver og solen giver f.eks. nogle mennesker mere Melanin og huden bliver så mørkere.
Kønsbestemt arv
Beskadigelse af kønskromosomet X forårsager hæmofili. Piger har to X-kromosomer, hvilket betyder, at der altid vil være et sundt kromosom. Men drenge har XY-kromosomer, og hvis X er skadet, får drengen hæmofili. Derfor er det næsten aldrig piger som lider af det.
Farveblindhed
Farveblindhed er i Y-kromosomet, så piger bliver aldrig farveblinde.
Gener påvirkes af både arv og miljø. Allergi og type 1-diabetes er eksempler på miljøpåvirkning.
