Artikler
Kan kaffe redde dit hår?
Hvis du har læst om hårtab, er du måske stødt på information om, hvordan koffein har potentialet til at fremme hårvækst.
Det er dog vigtigt at forstå, hvad koffein faktisk kan og ikke kan opnå, når det kommer til androgent hårtab.
De udførte undersøgelser kan være lidt forvirrende (især hvis du ikke har drukket nok kaffe i dag).
Effekten af koffein på håret
Koffein er almindeligt anvendt for dets opkvikkende virkninger på hjernen. Men det kan måske gavne noget andet på dit hoved – nemlig dit hår og din hud.
Selvom vi ville have gavn af mere forskning i koffeins virkning på håret, har de undersøgelser, der er lavet indtil videre vist, at koffein kan have en positiv effekt på hårvæksten.
Ifølge Dr. Russel Knudsen skulle koffein til håret kunne bruges på flere forskellige måder. Den mest fordelagtige anvendelse vil ske i forbindelse med anden behandling.
I teorien ville kombinationen af for eksempel Minoxidil eller Finasterid og koffein resultere i en ekstra effektiv behandling.
Koffein ud vider blodkarene og forbedrer dermed blodgennemstrømningen i kroppen. Dette kan gøre det muligt for medicin at passere gennem barrierer mere effektivt.
Koffein og DHT
Vi har alle et enzym kaldet II 5-alpha-reductase i kroppen, som omdanner testosteron til steroidhormonet DHT.
Hormonet forkorter hårets vækstfase, hvilket fører til tyndere hår og dermed (mandligt) hårtab.
Nogle studier spekulerer i, at koffein kan blokere DHT i kroppen. I modsætning til Finasteride – som kun hæmmer enzymet – har koffein formodentlig en direkte effekt på DHT.
Et andet studie ser på koffeinens teoretiske evne til at øge mængden af celler, der skaber hår, og dens beskyttende struktur.
Studiet diskuterer også stoffets potentiale til at stimulere et hormon, der fremmer vævsvækst og en længere vækstfase i hårsækkene.
Hvordan kunne koffein til håret bruges?
Desværre, hvis koffein viser sig at have en positiv effekt på hårvækst, ville det ikke hjælpe bare at drikke et par ekstra kopper kaffe hver dag.
Der skal mere kaffe til, end det anses for sikkert at indtage for at se en forskel i håret. Et for stort indtag af koffein kan føre til f.eks. rysten, hjertebanken og i ekstreme tilfælde koffeinforgiftning.
Du vil have brug for at fokusere direkte på området – altså påføring af koffein direkte på hovedbunden.
Nej, det betyder ikke, at du skal skylle dit hår med gårsdagens kaffe. Det ville i stedet skulle ske gennem et koncentreret serum.
For eksempel taler nogle læger om at skabe en opløsning af Minoxidil og koffein eller en kutan Finasterid- eller Minoxidil-emulsion.
Konklusion
Teoretisk set kan koffein være med til at modvirke hårtab. Dette er dog et område, der kræver mere forskning, før vi kan garantere dets effektivitet.
Vi skal også skelne mellem kaffe og koffein.
I dag er der ingen evidens for, at almindeligt forbrug af kaffe i hverdagen har en effekt på hårsækkene.
At drikke flere kopper hver dag vil derfor ikke gøre nogen forskel. Undersøgelser har imidlertid rejst spekulationer om den direkte applikation af koffein og dets kapacitet.
Men selvom du bruger et koncentrat af koffein direkte i hovedbunden, kan vi ikke stå inde for, at det vil give forandringer i håret.
Vi håber, at der bliver gennemført flere studier, som viser effekten af koffein, og at der udvikles en konkret, håndgribelig brugsmetode.
Indtil da følger vi med spænding udviklingen.
PRP er alternativet
Vi kan dog i stedet anbefale PRP til dig, der ønsker at behandle hårtab.
PRP er en injektionsbehandling, der bruger kroppens egne vækstfaktorer (uden tilsætningsstoffer) til at forbedre hårvæksten.
Det er således en 100% naturlig, hurtig og enkel procedure – helt fri for bivirkninger.