Hvad er hår lavet af? Hår er opbygget af tre lag: medulla, cortex og kutikula. Medulla findes i nogle hårstrå og fungerer som en støttende struktur, cortex udgør den største del af håret og indeholder både keratin og pigment, som er der, hårets styrke og farve er placeret. Det yderste lag, kutikula, er opbygget af tynde, flade celler, der fungerer som en beskyttende skal og hjælper med at holde på fugten og beskytte håret mod slid.

Hvert hår vokser fra en hårsæk, også kaldet en hårsæk, som omgiver hårrødderne. Det er her, den egentlige vækst finder sted. Selvom håret er dødt, når det forlader hårsækken, og mangler blodkar og nerver, er hårsækken en levende struktur, der styrer, hvor hurtigt og hvor længe håret vokser. Hårsække findes overalt på kroppen og er forbundet med talgkirtler, der udskiller talg, et naturligt fedtstof, der smører både hår og hud. I overskud opfattes håret som fedtet, og hvis hårsækken bliver blokeret eller betændt, kan man få indgroede hår eller folliculitis. Hvor mange hår har man på kroppen? En rask voksen har omkring 100.000-150.000 hår på hovedet og i alt omkring 5 millioner hår på hele kroppen.

Hvordan ser en hårsæk ud?

Hårsækkens struktur er kompleks og består af flere forskellige dele, der arbejder sammen for at muliggøre hårvækst. Så hvad er hår lavet af? Nederst i hårsækken findes papillen, en stor struktur bestående af bindevæv og blodkar, og det er her, hårskaftet modtager sine ernærings- og vækstsignaler. Over papillen findes hårmatrixen, hvor celledeling finder sted, og hvor nye hårceller dannes, der skubbes opad og keratiniseres, det vil sige hærdes og danner selve hårskaftet.

Omkring papillen ligger hårskeden, som igen er omgivet af rodskeden. Rodskeden er opdelt i to dele: en ydre og en indre rodskede. Den ydre rodskede ser tom ud under et mikroskop, men indeholder kubiske celler. Den indre rodskede består af tre lag: Henles lag, Huxleys lag og den indre kutikula, som hjælper med at forme og styre hårskaftets vækst.

Ved siden af den ydre rodskede ligger bulgen, en særlig vigtig del, der indeholder stamceller. Disse stamceller kan ikke blot forny hårsækkens celler, men spiller også en vigtig rolle i hudens helingsproces efter en skade. Bulen er placeret ved fæstepunktet for arrector pili-musklen, den lille muskel, der tillader håret at rejse sig (f.eks. når det er koldt eller bange).

Tilsammen udgør disse strukturer hårets struktur og styrer dets livscyklus, vækst og kvalitet. Det er netop lidelser i disse dele, der ofte er årsag til hårtab eller hovedbundssygdomme.

Hårets forskellige vækstfaser – hvad er hår?

Hårets livscyklus består af fire hovedfaser: en aktiv vækstfase (anagen), en kort overgangsfase (katagen), en hvilefase (telogen) og endelig en fase, hvor håret falder af (eksogen). Disse faser forekommer asynkront, hvilket betyder, at forskellige hår på hovedet er i forskellige faser på samme tid, hvilket er grunden til, at vi ikke mister alt vores hår på én gang.

Anagen vækstfase – når håret vokser aktivt

Anagenfasen er hårets vækstfase og kan vare alt fra to til syv år, afhængigt af genetik. I denne fase vokser hårstrået aktivt, og cirka 85-90% af alle hår på hovedet er i denne fase. Væksten sker i hårsækken, hvor cellerne deler sig hurtigt, hvilket får hårstrået til at vokse længere. Den tid, håret forbliver i anagenfasen, bestemmer, hvor længe det kan vokse. Personer med en lang anagenfase kan have meget langt hår, mens dem med en kortere fase når en tidligere naturlig “maksimal længde”.

Katagen overgangsfase – håret forbereder sig på hvile

Efter hårets vækst går det ind i katagenfasen, som er en kort mellemfase, hvor håret begynder at løsrive sig fra sin næringsforsyning i hårsækken. Dette sker ved at begrænse blodforsyningen til papillerne og ophøre med celledelingen. Hårsækken krymper, og håret forbereder sig på at forlade huden. Denne fase varer normalt et par uger til et par måneder, men med alderen kan katagenfasen forlænges, hvilket bidrager til en langsommere hårvækst og til, at håret hurtigere når en hviletilstand.

Telogen hvilefase – væksten stopper

I den telogene fase er håret helt holdt op med at vokse og forbliver i huden uden nogen aktiv funktion. I denne periode modtager håret ikke blodforsyning, men det forbliver stadig i hårsækken. Samtidig forberedes et nyt hårstrå til at begynde at vokse i den samme hårsækken.

Eksogen hårtabsfase – når håret falder naturligt

Endelig går håret ind i den eksogene fase, hårtabsfasen. Her frigøres det gamle, sovende hår fra hårsækken og falder af, ofte uden at du bemærker det. Det er helt normalt at miste mellem 50 og 100 hår om dagen, da de erstattes af nye hår, der allerede er begyndt at vokse i den samme hårsækken. Efter den eksogene fase går hårsækken tilbage i den anagene fase, og livscyklussen begynder forfra.

Hvorfor krymper hårsækkene?

Hårsække er dynamiske og følsomme strukturer, der påvirkes af både interne og eksterne faktorer. Når en hårsæk krymper, en proces kaldet miniaturisering, begynder den at producere tyndere, svagere og kortere hår. Denne ændring sker ofte gradvist og kan være forbundet med genetisk prædisposition, hormonelle forandringer eller aldring. En almindelig årsag til hårsækkrympning er øgede niveauer af hormonet DHT (dihydrotestosteron), som hos genetisk modtagelige individer binder sig til receptorer i hårsækkene og forringer deres funktion.

Hårsækkene kan krympe – almindelige årsager:

• Forhøjede niveauer af DHT (dihydrotestosteron)
• Genetisk prædisposition for hårtab (androgenetisk alopeci)
• Aldring: Hårsækkenes vækstkapacitet falder over tid
• Langvarig stress
• Ernæringsmæssige mangler: især jern, zink og D-vitamin
• Autoimmune sygdomme
• Visse lægemidler eller hormonelle præventionsmidler
• Inflammatoriske tilstande i hovedbunden

Kan hårsækkene stimuleres til at producere nye hår?

Ja, i mange tilfælde er det muligt at stimulere hårsækkene og fremme ny hårvækst, især hvis hårsækkene stadig er levende, men inaktive. Der findes adskillige dokumenterede behandlinger, der er målrettet mod hårsækkenes funktion og vækstmiljø. Disse behandlinger vil ikke give de samme resultater, hvis håret allerede er dødt.

En af de mest anvendte er Minoxidil, en medicin, der påføres direkte i hovedbunden. Den virker ved at øge blodgennemstrømningen til hårsækkene og give dem mere ilt og næringsstoffer. En anden populær metode er PRP-behandling, hvor patientens eget blod centrifugeres for at isolere vækstfaktorer. Denne koncentrerede plasma injiceres derefter i hovedbunden og kan hjælpe med at genoplive sovende hårsække, forbedre hårkvaliteten og bremse hårtab.