Historien om hårtransplantationer begynder i Warzburg, Tyskland i 1822. Det betyder, at hårtransplantationen vil fejre sit 200 års jubilæum næste år. Men vejen hertil har været lang.
Den første doktorafhandling om hårtransplantationer blev skrevet af en medicinstuderende ved navn Johan Dieffenbach sammen med sin mentor, Dom Unger. Dieffenbach og Unger var de første til at eksperimentere med hårtransplantationer og gjorde det på både dyr og mennesker. De udførte en række vellykkede transplantationer – blandt andet på Dieffenbach selv.
Eksperimentet ved Dieffenbach bestod i at flytte seks hår fra hans hoved til hans arm. To faldt ud, to blev frastødt af kroppen, og to blev med succes indsat og fortsatte med at vokse.
Det var efter det, at det blev erklæret, at hårtab, især mandligt, ville blive en del af fortiden. Dette var imidlertid menneskets første forsøg på en hårtransplantation, og praksis ville ikke se nogen større fremskridt før mange år senere.
Den moderne hårtransplantation begynder at tage form
Et revolutionært fremskridt blev gjort i Japan i 1930’erne, da en læge ved navn S. Okuda formåede at udtrække og placere hårsækkene med et værktøj, han selv udviklede – en cylindrisk, fire millimeter bred stanse.
En stanse er en genstand, der bruges til at lave huller i den ønskede form på forskellige materialer (stansning). Med dette værktøj lykkedes det ham at transplantere hår hos omkring 30 forskellige patienter, som alle led af en form for hårtab. Det var det pågældende værktøj, der skulle lægge grundlaget for fremtiden for hårtransplantation.
Desværre blev Okudas undersøgelser offentliggjort i 1939 og faldt derefter i glemmebogen med Anden Verdenskrig. I stedet udviklede amerikaneren Dr. Norman Orentreich uafhængigt den samme metode i 1950’erne. Hans forskning fik dog global opmærksomhed, og han blev derfor udnævnt til faderen til den moderne hårtransplantation. Ikke desto mindre delte Orentreich hæderen med Okuda ved at navngive teknikken “Okuda-Orentreich”, da sidstnævntes studier kom frem.
Noget, der gjorde Orentreichs arbejde til nøglen til vellykkede hårtransplantationer, var en opdagelse, han kaldte “donordominans.” Konceptet betyder, at hår udvundet fra et område, der ikke er påvirket af alopeci (hårtab), vil bevare sin genetiske ufølsomhed over for det. Således vil håret fortsætte med at vokse det sted man flytter det hen resten af livet. Hvis du derimod flytter hår fra et område, der er ramt af alopeci, vil håret helt sikkert komme sig, men også tynde ud med tiden og til sidst falde af.
Selvom tilgangen virkede, var resultaterne ikke ideelle. Udseendet af den nye hårvækst i disse tilfælde gav anledning til udtrykket “dukkehår”. Med ideen om at udvikle teknikken og opnå et mere naturligt resultat, begyndte den at blive undersøgt af mange læger og forskere rundt om i verden. 
Målet med at udvikle processen resulterede i det vi kalder FUT (Follicular Unit Transplant)/strip-metoden. Denne metode blev introduceret af blandt andre Dr. Rassman og Bernstein i 1980’erne. Det beskrives som at skære en strimmel (strip) af hud med håraf, trække hårsækgrupper ud af strimlen og derefter placere dem på det ønskede sted. På grund af det faktum, at teknikken bruger individuelle hårsækgrupper (grafts), kan de fordeles mere jævnt, hvilket gør resultatet mere naturligt. Ulempen ved FUT-metoden er ardannelsen, der opstår, når man syr huden sammen efter at have skåret strimlen ud.
Den optimale teknik udvikles
Lidt senere, omkring 1989, opdagede en forsker ved navn Ray Woods, at dybden og indsættelsesvinklen af hårsækkene plejede at variere i en transplantation. Derefter beregnede han præcis, hvordan indsættelsen af hvert graft skole foregå for at opnå den bedst mulige hårvækst hos patienten. Samtidig blev endnu en milepæl nået – nemlig at man med et fint, cylindrisk rør formår at udtrække en enkelt gruppe hårsække direkte fra hovedbunden.
Kombinationen af disse procedurer blev kaldt FUE (Follicular Unit Extraction) og er den teknik, vi bruger i dag. I den moderniserede FUE-metode bruger vi et mikrobor til at løsne grafts i donationsområdet. Disse plukker vi derefter ud med en pincet. Samtidig skaber vi mikrokanaler i modtageområdet og placerer derefter de ekstraherede hårsækgrupper deri.
Med denne metode kan vi udføre hårtransplantationer med en sådan præcision, at de ikke giver bivirkninger eller efterlader tydelige ar i donor- eller modtagerområdet. En dygtigt udført FUE-transplantation opnår et permanent, naturligt resultat for kunden.
