Den første ph.d.-afhandling relateret til hårtransplantationer blev skrevet af en medicinstuderende ved navn Johan Dieffenbach sammen med sin mentor, Dom Unger. Dieffenbach og Unger var de første til at eksperimentere med hårtransplantationer, og gjorde det på både dyr og mennesker. De udførte adskillige vellykkede transplantationer - herunder på Dieffenbach selv. Eksperimentet på Dieffenbach bestod i at flytte seks hår fra hovedet til armen. To faldt ud, to blev frastødt af kroppen, og to blev med succes indsat og voksede videre.Det var derefter, at det blev erklæret, at hårtab, især mandlige ting, ville blive en del af fortiden. Dette var imidlertid menneskets første forsøg på en hårtransplantation, og praksis ville ikke se store fremskridt før mange år senere.
Moderne hårtransplantation begynder at tage form
Et revolutionerende fremskridt blev gjort i Japan i 1930'erne, da en læge ved navn S. Okuda formåede at udtrække og placere hårsækkene med et værktøj, han selv udviklede - en cylindrisk, fire millimeter bred punch. En stans er et objekt, der bruges til at lave huller i den ønskede form på forskellige materialer (stansning). Med dette værktøj formåede han at transplantere håret på omkring 30 forskellige patienter, som alle led af en slags hårtab. Det var det pågældende værktøj, der ville lægge grundlaget for fremtiden for hårtransplantation. Desværre blev Okudas undersøgelser offentliggjort i 1939 og faldt derefter i glemmebogen med Anden Verdenskrig. I stedet udviklede den amerikanske Dr. Norman Orentreich uafhængigt den samme metode i 1950'erne. Hans forskning fik derimod verdensomspændende opmærksomhed, og han blev udnævnt til far til moderne hårtransplantation. Ikke desto mindre delte Orentreich æren med Okuda ved at navngive teknikken „Okuda-Orentreich“, da sidstnævntes undersøgelser kom frem. Noget, der gjorde Orentreichs arbejde til nøglen til vellykkede hårtransplantationer, var en opdagelse, han kaldte „donordominans“. Konceptet indebærer, at hår ekstraheret fra et område, der ikke er påvirket af alopeci (hårtab), bevarer sin genetiske ufølsomhed over for dette. Således vil håret fortsætte med at vokse på det sted, hvor du flytter det til livet. Hvis du på den anden side flytter hår fra et område, der er ramt af alopeci, vil håret helt sikkert komme sig, men det vil også tynde ud over tid og til sidst falde ud.Selvom fremgangsmåden fungerede, var resultaterne ikke ideelle. Udseendet af den nye hårvækst i disse tilfælde gav anledning til udtrykket „dukkehår“. Med ideen om at udvikle teknikken og skabe et mere naturligt resultat begyndte det at blive undersøgt af mange læger og forskere rundt om i verden. Målet med at udvikle processen resulterede i det, vi kalder FUT (Follicular Unit Transplant) /strip-metoden. Denne metode blev introduceret af Dr. Rassman og Bernstein blandt andre i 1980'erne. Det beskrives som at afskære en strimmel (strimmel) hud med hår, udtrække hårfollikelgrupper fra strimlen og derefter placere dem på det ønskede sted. På grund af det faktum, at teknikken bruger enkelte grupper af hårsække (transplantater), kan de fordeles mere jævnt, hvilket gør resultatet mere naturligt. Nedsiden af FUT-metoden er den ardannelse, der opstår, når huden sys sammen efter at strimlen er skåret ud.
Den optimale teknologi udvikles
Lidt senere, omkring år 1989, opdagede en forsker ved navn Ray Woods, at dybden og indsættelsesvinklen af hårsækkene plejede at variere i en transplantation. Derefter udarbejdede han nøjagtigt, hvordan indsættelsen af hvert transplantat ville finde sted for at opnå den bedst mulige hårvækst hos patienten. Samtidig blev endnu en milepæl nået — nemlig at man med et fint cylindrisk rør kan udtrække et enkelt hårsækkegruppe direkte fra hovedet. Kombinationen af disse procedurer blev kendt som FUE (Follicular Unit Extraction) og er den teknologi, vi bruger i dag. I den moderniserede FUE-metode bruger vi en mikroboremaskine til at løsne transplantater i donationsområde. Vi plukker derefter disse ud med en pincet. Samtidig opretter vi mikrokanaler i modtagerområdet og placerer derefter de ekstraherede hårfollikelgrupper der.Med denne metode kan vi udføre hårtransplantationer med en sådan præcision, at de hverken forårsager bivirkninger eller efterlader klare ar i donor- eller modtagerområdet. En dygtigt udført FUE-transplantation opnår et permanent, naturligt resultat hos klienten.
