Alopecia areata

Aloopecia areata er en autoimmun sygdom som forårsager hårtab hos patienten. Kroppens immunforsvar angriber hårsækkene, hvilket får hårsækkene til at stoppe med at producere hår. Under kategorien alopecia areata findes der pletskaldethed, alopecia totalis, hvor alt hår på hovedet falder af og alopecia universalis, hvor hårtabet har spredt sig til hele kroppen.

Sygdommen er genetisk betinget og forskning har ikke været i stand til at finde svar på, hvad der udløser alopecia areata. Ryger du, så har du større chance for at udvikle alopecia areata, hvis det ligger i generne. Jo længere tid hårsækkene er i hvilefasen, desto sværere er det for håret at vokse tilbage. PRP kan lindre symptomer fra sygdommen og stimulere hårvæksten i gang igen.

Baksida på ett huvud på en patient med alopecia areata en fläckvis håravfall

Traction alopecia

Traction alopecia kan udvikles når et traume opstår i hårsækken. Traumet kommer når der langsomt trækkes i håret, for eksempelvis ved stramme frisurer såsom stramme tætsidende fletninger, hvilket skaber skader på hårsækkene.

Hvis det opdages i tide, kan håret vokse tilbage. Går der længere tid, kan der dannes arvæv og skaderne bliver permanente.

Trikotillomani

Trikotillomani er en psykisk impulsforstyrrelse, som gør at patienten får en bevidst eller ubevidst trang til at trække sig selv i håret, vride håret eller bryde håret. Sygdommen er ikke specielt kendt, hvilket skaber en følelse af mangel på anerkendelse for dem som lider af det.

Hvis patienten har trukket og rykket i håret i en længere periode, kan de have skadet hårsækkene så meget at hårvæksten er stoppet eller helt forsvundet. Når personen er frigjort fra den tvangsmæssige impuls til at trække i håret, kan kaldede pletter dækkes med hårtransplantation.

Female frontal fibros eller frontal fibrosing alopecia

Ved frontal fibrosing alopecia lider hårsækkene af en inflammation, som nedbryder hårsækkene og de stopper med at producere hår. Dette får hårlinjen til at trække sig opad. Processen er langsom, men den står konstant på. I nogle tilfælde flader den ud efter lidt tid. Sygdommen forveksles ofte med traction alopecia, men de er to forskellige diagnoser.

Når hårsækkene dør dannes et arvæv under huden. Arvævet mangler blodtilførsel, hvilket ikke gør det muligt at starte en hårvækst ved hjælp af PRP. Derfor er den eneste løsning for patienter med frontal fibrosing alopecia en hårtransplantation.

Illustration på female frontal fibros där hårlinjen drar sig långsamt bakåt och skapar ärrbildning

Sygdomme som påvirker håret

Der findes flere sygdomme som påvirker håret, også selv om de ikke er direkte koblet til hårtab såsom alopecia areata eller frontal fibrosing alopecia. Disse sygdomme er for eksempel cancer, hvor medicineringen ofte forårsager hårtab, eller problemer med skjoldbruskkirtlen, som i største grad påvirker kvinder. Her kan du læse mere om nogen af disse sygdomme.

Hypotyreose og hypertyreose – Forstyrrelse i skjoldbruskkirtlen

Skjoldbruskkirtlen producerer hormoner, der påvirker dele af kroppens funktioner såsom stofskifte, kalorieforbrænding, kropstemperatur og puls. Skjoldbruskkirtlen er en lille kirtel som sidder foran struben. Når skjoldbruskkirtlen producerer for lidt hormoner, kan patienten få hypotyreose. Når den producerer et overskud af hormoner, kan patienten få hypertyreose. Immunforsvaret påvirker skjoldbruskkirtlen og gør at skjoldbruskkirtlens funktion langsomt forandres. Dette kan have stor betydning for kroppens almentilstand og herunder kvaliteten på hår og hud.

Hvis patienten har mistanke om forstyrrelser i skjoldbruskkirtlen, kan vi tage en blodprøve i nogle af vores klinikker. Du får svar på blodprøven nogle dage senere.

Aterom – en talgkirtelcyste i hovedbunden

Aterom er en ufarlig cyste som indeholder talg. Cysten opstår, når kanalen fra talgkirtlen bliver tilstoppet og talgen blokeres. Som sagt er det ufarligt, men det kan ofte være et æstetisk problem. En aterom forsvinder sjældent af sig selv og det kræves ofte et mindre kirurgisk indgreb. En aterom kan forekomme overalt på kroppen, men typisk i områder hvor der vokser hår, såsom hovedbunden. Det har ingen direkte påvirkning på hårtabet andet end det kan være et æstetisk problem.

Huden over ateromet er helt glat og har samme farve som resten af huden. Ved en undersøgelse ser man oftest en afrundet eller oval markering som er forankret i huden og ikke særlig mobil.