DHT – hormonet som forårsager tyndt hår
Dihydrotestosteron (DHT) er et steroidhormon, som er stærkere end testosteron. Hormonet får både kropshår og ansigtshår til at vokse på mænd, og er et vigtigt hormon for at man kan blive kønsmoden.
Senere i livet har DHT en negativ effekt på hårsækkene og gør at hårsækkene krymper. Jo længere tid hårsækken udsættes for DHT, desto mere krympet bliver den. Samtidig bliver hårstrået kortere og tyndere. DHT får også håret til at gå hurtigere i dvale, hvilket indebærer at hårstråene bliver tyndere og kortere samt der bliver færre. Tilsammen bidrager disse faktorer til en betydelig fortynding af håret.
Hvad er DHT?
Alle mennesker har testosteron i kroppen. Testosteronet forvandles til DHT fra et enzym, som hedder alfa-reduktase. Enzymet kan blokeres af visse medikamenter såsom Finasterid, mens PRP-behandling kan fokusere på at give hårsækken det boost den har brug for til at producere hår.
DHT kan forårsage hirsutisme, som er en klinisk tilstand, der rammer kvinder med høje niveauer af DHT og giver dem øget mandlig hårvækst i ansigtet eller på kroppen. DHT forårsager selv androgen alopeci (genetisk hårtab), hvilket er almindeligt for mænd, men kan også ramme kvinder.
Hårsækkens påvirkning af DHT
Hårsække som udsættes for DHT i en længere periode, krymper i størrelsen. Når hårsækken krymper, producerer den ikke længere et lige så stærkt hårstrå og håret vokser ikke ligeså hurtigt. Hårsækken stopper helt med at producere hårstrå til sidst.
Både mænd og kvinder kan have DHT og få tyndere hår af den årsag. Androgener kan have forskellige effekter på håret forskellige steder på kroppen. Mens håret nogle steder på kroppen kan have en god hårvækst, såsom ansigtet eller håret på brystet, kan DHT forårsage at hår på andre dele af kroppen bliver tyndere og tyndere, såsom håret på hovedbunden.
Løsninger på hårtab forårsaget af DHT
Medicin
Der findes medicin, som reducerer effekten af DHT. Disse er mediciner såsom Finasterid og Minoxidil, som hæmmer produktionen af alfa-reduktase enzymet, og blokerer DHT for at manifestere sig omkring hårsækkene. Kvinder kan også få medicin som indeholder spironolacton, som mindsker hirsutisme. Ulempen ved at tage medicinen er, at der kan opstå bivirkninger og medicinen skal tages regelmæssigt for at give en effekt. Hvis du glemmer medicinen eller stopper med at tage den, så kommer enzym niveauerne tilbage igen og hårsækkene bliver påvirket af DHT.
PRP-behandling
PRP-behandling har vist sig at være meget effektiv i at stoppe den negative påvirkning som DHT har på hårsækken, hvis altså behandlingen påbegyndes i tide inden at hårsækken er helt krympet.
DHT mindsker hårsækkens størrelse, hvilket også hæmmer hårvæksten. PRP har modsatte effekt på hårsækken. Blodplasma fra dit eget blod injiceres i hovedbunden og vækstfaktorerne i plasmaet stimulerer stamcellerne omkring hårsækkene. Hårsækkene udvider sig og kan dermed producere stærkere og tykkere hår. Hårvæksten øges også med PRP.
Har du på den anden side høje niveauer af DHT, er der risiko for at PRP-behandling ikke har en ligeså stor effekt, da den negative effekt fra DHT kan udligne den positive effekt fra PRP.
Hårtransplantation
Har hårtabet stået på i længere tid og ønsker du en mere permanent løsning, så kan en hårtransplantation være en bedre løsning for dig. Under en hårtransplantation tager vi hårsække fra et område der er rigt med hår, og flytter det til et område der mangler hår. Der vokser de nye hårsække sig fast og nyt år begynder at vokse ud i området.
De hårsække som transplanteres tages oftest fra nakken, hvor håret er genetisk kodet til ikke at falde af. Det hænder også at vi tager hår fra eksempelvis brystet, hvis der ikke er tilstrækkeligt med hår i baghovedet.
